FORENINGEN 10:10 DANMARK

Foreningen 10:10 Danmark holdt stiftende generalforsamling den 15. august 2010. Formålet med foreningen er at skabe initiativer, kampagner og oplysning, der kan forene forskellige sektorer i samfundet om et fælles mål, at reducere det menneskeskabte CO2-udslip med 10 % om året.

Foreningen holder generalforsamling en gang om året, hvor kontingentet for det kommende år fastlægges, og formanden og den øvrige bestyrelse vælges.

På den stiftende generalforsamling blev Bettina Fellov valgt som formand. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Brid Conneely, Sofie Dam Werenskiold, Morten Jacobsen og Jesper Jensen. Katrine Dalsgård og Christian Gade Bjerrum blev valgt som suppleanter. Jesper Jensen er senere udtrådt af bestyrelsen, og Katrine Dalsgård er indtrådt i stedet.

Kontingentet blev fastlagt til 75 kr. per person, 50 kr. for studerende.

Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at tilmelde dig kampagnen for at spare 10 % CO2 om året. Men hvis du gerne vil engagere dig mere i vores arbejde, må du endelig melde dig ind. Det gør du ved at betale kontingent.

Du kan læse vedtægterne for foreningen 10:10 Danmark her

Du kan gå til kontingentindbetaling her